Nærmere oplysning om mødested
og/eller -tid oplyses ved indmeldelse i foreningen. Bliv
medlem
i c.f.hansens fodspor (26.-28.8.2011)
Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring arrangerer
sammen med Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur
en studietur i C. F. Hansens fodspor gennem
Slesvig-Holsten til Altona.
LUKKET FOR TILMELDINGER
C. F. Hansen (1756-1845) indskriver sig som den danske
klassicismes store arkitekt. Grunden til sin berømmelse
lagde han i Altona, hvor han fra 1785 virkede som landbygmester
i Holsten, der i dag er en eksklusiv forstad til
Hamborg.
Turen er planlagt som en 3-dages tur den sidste
weekend i august. Arkæolog Thomas Roland vil være
guide sammen med formanden for Foreningen til Gamle
Bygningers Bevaring, Claus M. Smidt.
Thomas Roland har netop udgivet bogen ”C. F. Hansen
i Danmark og Tyskland – en billedguide”. Det er en
inspirerende bog om C. F. Hansens arkitektur og de
tanker, der ligger bag arkitekturen. Claus M. Smidt har
gennem årene skrevet en del om C. F. Hansen. Hans
konferensspeciale omhandlede således den berømte
arkitekt, og senest bidrog han til den anmelderroste
antologi om ”Skjulte skatte i grænselandet” med en
artikel om Hansen og Holsten.
HolbÆK og bedre byggeskik (3.9.2011)
Foredrag om Bygningsfredningsloven ved museumsinspektør
Peter Kristiansen med efterfølgende rundvisning til Bedre Byggeskik huse
i Bakkekamskvarteret ved museumsleder Eskil Vagn Olsen, Holbæk Museum.
K.B.Hallen (22.9.2011)
Omvisning i K.B. Hallen ved seniorforsker mag. art Claus M. Smidt. K.B. har været inspiration til foreningens nye logo og er netop blevet fredet.
de ovale haver (5.10.2011)
Omvisning i De Ovale Haver i Nærum ved landskabsarkitekt Sonja Poll.
bethlehemskirken (4.12.2011)
Året sluttes traditionen tro med at besøge en kirke. Foredrag ved organist og kantor Kim Thinggaard og sognepræst
Martin Drengsgaard.