GBB - Hvem er vi?

HVEM ER VI?

FORENINGEN TIL GAMLE BYGNINGERS BEVARING DANMARKS ÆLDSTE LANDSDÆKKENDE BYGNINGSBEVARINGSFORENING – STIFTET 1907 Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring blev stiftet den 23. maj 1907 af bl.a. arkitekt H. B. Storck - foreningens første formand – og historikeren, dr. phil Vilhelm Lorenzen - med det formål at værne om vore gamle bygninger, vække interesse for dem og udbrede kendskabet til dem - som man stadig kan læse det i foreningens formålsparagraf. Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring er Danmarks ældste landsdækkende bevaringsforening. I 1907 påbegyndte foreningen en registrering af Danmarks bevaringsværdige og truede bygninger. Der blev oprettet et net af korrespondenter over hele landet, hvis opgave var at rapportere til foreningen, så snart de vejrede overgreb eller overhængende trusler imod landets kulturarv af gamle, bevaringsværdige bygninger. Det førte til mangfoldige fredninger i årenes løb, ligesom mange bygninger blev reddet fra nedrivning - eller opnåede økonomisk støtte til bevaringen gennem foreningens indgriben. FORENINGEN STOD FADDER TIL DEN FØRSTE BYGNINGSFREDNINGSLOV – OG TIL DET SÆRLIGE BYGNINGSSYN Det var Vilhelm Lorenzen og Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring, der tog initiativet til og satte deres markante præg på vor første bygningsfredningslov fra 1918, der har været bygningsfredningens grundlov her i landet lige siden. Det var således foreningen, der stod fadder til oprettelsen af Det særlige Bygningssyn. FORENINGEN REDDEDE DE GAMLE BINDINGSVÆRKSHUSE - OGSÅ MODERNISMENS BOLIGER VÆRNES Foreningens indsats over årene har stærkt medvirket til, at Danmark er blevet kendt for, at mange statelige bindingsværksgårde og karakteristiske byhuse og bymiljøer, f. eks. i Køge, Randers, Næstved, Svendborg og Svaneke - samt på Christianshavn - stadig eksisterer. Men foreningen gør også anskrig, hvis nyere bevaringsværdige bygninger trues. I alt har foreningen i årenes løb beskæftiget sig med over 500 bevaringssager. RUNDVISNINGER, MØDER OG ARRANGEMENTER Foreningen afholder rundvisninger, møder, paneldiskussioner og arrangementer, hvor fagfolk f. eks. fortæller om bevaring, om byplanlægning og arkitekturhistoriske emner og kulturhistorie. I sommerhalvåret arrangeres ekskursioner til kirker, slotte, herregårde og ældre industribyggeri, hvortil offentligheden normalt ikke har adgang. MEDLEMMERNE FÅR GRATIS BØGER OM ARKITEKTUR OG BEVARING Foreningen er også blevet kendt for sine publikationer. I årenes løb har foreningen udgivet mange værker om bygningshistorie eller bygningsbevaring m.v. Foreningens nye publikationer udsendes gratis til medlemmerne ved udgivelsen. Det kan være bøger, hvor f. eks. arkitekter, museumsfolk, forskere, lokal- og kulturhistorikere m.v. fortæller om og gør nærmere rede for bygningskulturelle emner. Det kan være registranter over eller skrifter, der redegør for gamle, værdifulde bygninger eller kulturmiljøet i øvrigt i en købstad eller i en bydel; det kan være en monografi over en kendt bygmester eller arkitekt og hans virke, en beskrivelse af en arkitekturhistorisk epoke - eller en beskrivelse af et værdifuldt, men måske ikke altid lige kendt bygningsværk, hvis bevaring, foreningen på denne måde ønsker at argumentere for. Foreningen har tillige et tæt samarbejde med årsskriftet “Bygningsarkæologiske Studier”, der udgives af Afdelingen for Arkitekturhistorie og Opmåling, Kunstakademiet. Siden 1982 har Foreningens medlemmer vederlagsfrit modtaget dette fornemme skrift.Foreningens medlemmer får desuden tilsendt ”Nyhedsbrevet” to-tre gange årligt, hvor foreningens medlemsarrangementer omtales udførligt. Skriftet indeholder bl.a. også artikler om foreningens seneste tiltag for bevaringstanken og om foreningens indsigelser og protester, når bevaringsværdige huse og miljøer trues. Desuden indeholder skriftet artikler om bevaringsværdig arkitektur og om kulturhistoriske miljøer og bygninger i Danmark og i udlandet - og tillige litteraturlister og omtale og anmeldelse af nyudkomne publikationer om sådanne bygninger og miljøer. SAMARBEJDE OM KULTURARVEN Foreningens bestyrelse holder løbende kontakt med Kulturarvsstyrelsen og Kulturministeriet. Foreningen er medlem af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur og af Europa Nostra – og foreningens formand er p.t. medlem af Europa Nostras internationale Council. Foreningen deltager ligeledes ved sin formand i drøftelserne i Forum for Bygningskultur. Ligeledes er foreningens formand og yderligere en af bestyrelsen udpeget person medlem af bestyrelsen for Frk. Constance Fuhrs Fond, der hvert år uddeler legatportioner til bygningsbevaringsformål. Ansøgninger til fonden sendes til advokat Per Harder, Advokatfirmaet Jon Palle Buhl, Valkendorfsgade 16, 1151 København K. Foreningen hjælper gerne med råd og vejledning i aktuelle sager. Foreningen har p. t. omkring 1200 medlemmer over hele landet. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af april kvartal. Foreningens økonomi finansieres bl.a. gennem medlemskontingentet, der p. t. er 250,- kr. pr. person. Man kan også tegne et husstandskontinget på kr. 310,- - det gælder for to personer på samme adresse (således dog, at ét husstandskontingent alene modtager et eksemplar af foreningens løbende publikationer). Kendte bevaringsfolk i bestyrelsen igennem tiderne:
		H. B. Storck (1839-1922), arkitekt, foreningens stifter (sammen med dr. phil. Vilhelm Lorenzen), var datidens fremmeste bygningsrestaurator, til tider temmelig hårdhændet i sin ubønhørlige opfattelse af det rigtige i at bringe en bygning tilbage til, hvad han anså for dens oprindelige stil. Mest kendt er vel hans kirkerestaureringer, her kan nævnes Viborg Domkirke (som han afsluttede for arkitekt N. S. Nebelong), Helligåndskirken i København, kirkerne i Bjernede, Ledøje, Tveje Merløse og Fjenneslev, Skt. Bendts Kirke i Ringsted, Skt. Nikolaj Kirke i Køge, Hee og Skarp Salling kirke i Jylland samt Maribo Domkirke på Lolland. H. B. Storck var medlem af Det Særlige Bygningssyn fra oprettelsen i 1918 til 1924.

		Vilhelm Lorenzen (1877-1961), dr. phil., foreningens stifter (sammen med arkitekt H. B. Storck), underviste i historie i Metropolitanskolen 1920-46; han konstitueredes som skolens rektor 1942-45. Han blev foreningens første sekretær, hvilken post han beklædte i fyrre år, 1907-47. Det var Vilhelm Lorenzen og Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring, der tog initiativet til og satte deres markante præg på vor første bygningsfredningslov fra 1918, der har været bygningsfredningens grundlov her i landet lige siden. Det var således foreningen, der stod fadder til oprettelsen af Det særlige Bygningssyn. Lorenzen var også medstifter af landsforeningen Bedre Byggeskik i 1915, hvis formand han var 1926-33; han var medlem af Det særlige Bygningssyn fra dette blev oprettet i 1918 og frem til 1954.

		Harald Langberg (1919-2003), overinspektør i Nationalmuseet, mag. art., dr. phil. h. c., foreningens sekretær i 1948-72 - og medlem af dennes bestyrelse 1945-95. Harald Langberg var sekretær for Det særlige Bygningssyn 1945-67. Langberg blev kendt som den utrættelige debattør, der med sine visioner formåede at sætte sit personlige præg på Københavns byplanpolitik i en menneskealder. Hans omfattende forfatterskab om bygningshistoriske og kulturhistoriske emner holdt i en levende stil skaffede ham æresdoktortitlen i 1995. Hans store bogværk om Dansk Bygningskultur fra 1955 vil altid stå som et banebrydende arbejde. Som vicepræsident for den internationale restaureringskongres i Venezia i 1964, hvor Langberg repræsenterede Danmark, deltog han således i forhandlingerne om oprettelsen af ICOMOS (International Council of Monuments and Sites). Her var han med til at formulere “Venezia- charteret”, som siden da har fået vidtrækkende betydning som det grundlæggende internationale udgangspunkt for bygningskonservering og restaurering. Det har sat sine tydelige spor på den nationale lovgivning i hele verden og danner således endnu i dag grundlag for vor stillingtagen til restaureringsetiske og -æstetiske spørgsmål. Foreningen udnævnte ham da også velfortjent til æresmedlem i 1997.