Hvordan står = det til med bygningsbevaringen i Danmark?
Debatmøde på Kunstindustrimuseet d.
Referat
Paneldeltagere:
Formand for Det Særlige Bygningssyn, arkitekt Christoffer Harlang (CH)
Formand for Bygningsfredningsforeningen (BYFO), civiløkonom Birthe Iuel (BI)
Museumsinspektør ved Københavns Bymuseum= Inger Wiene (IW)
Kgl. Bygningsinspektør, arkitekt Niels Vium (NV)
Landskabsarkitekt Jens Hendeliowitz= (JH)
Seniorforsker, mag.art. Claus M. Smidt (CMS)
Ordstyrer: advokat= Erik Wassard (EW)
CMS: Velkomst med begrundelse for aftenens tema= .
I efteråret =
2007
nedsatte Kulturministeren et udvalg, der skal ”
EW: Paneldeltagerne præsenterer deres syn= spunkt på bygningsfredningen i to runder, i alfabetisk orden.
CH: Tak til Foreningen til Gamle Bygningers Bev= aring for invitationen. Der findes tre hovedkategorier af bygninger, som er af interesse i denne sammenhæng: De fredede bygninger (ca. 9000), som By= gningssynet skal tage sig af. De bevaringsværdige (ca. 300.000), som er i kommuna= lt regi og en lang række, som ad åre måske skal optages i en= af de to grupper, og som blandt andet kan være interessante for Forening= en til Gamle Bygningers Bevaring.
Der er almindelig bekymring for udviklingen og for de mange initiativer, der tages på bygningsbevaringsområdet. Hertil kan svares, at det går godt, o= g at det går skidt. Forklaringen på denne selvmodsigelse ligger blan= dt andet i, at området også påvirkes af de generelle samfundsmæssige udviklinger i Danmark og udlandet.
= Eksempler på at det går godt, er følgende:
1. &= nbsp; Der må skaffes flere ressourcer til håndværkskulturen, ligesom viden om disse håndværk bør udbygges.
· &= nbsp; Der bør oprettes et tværfagligt bygningskulturelt register; noget, der måske kunne være en opgave for Reald= ania (gerne i samarbejde med arkitektskolerne, Bygningskultur Danmark o.l. og di= v. arkitekttegnestuer.)
· &= nbsp; En ny lovgivning bør sikre helhedsfredninger og gradue= rede fredninger.
· &= nbsp; Fagområdet virker ikke spændende på unge arkitekter, men arkitektskolerne søger at revurdere det og samle fle= re ressourcer dertil.
· &= nbsp; Det er nødvendigt med formidling, formidling og atter formidling.
JH: Der må gerne komme flere helheder p&a= ring; dagsordenen. Det er nødvendigt også at fokusere på bygningernes omgivelser.
Kunstindustrimuse= ets Grønnegård er netop blevet fredet, hvilket må sætte dets bestyrelse i store problemer. Fredningskendelsen siger blot, at træerne skal bevares, men den siger ikke noget om, hvad der skal ske i det øjeblik, træerne ikke længere kan blive ståend= e. Grønnegården bliver omtalt som et værk af havearkitekten G.N. Brandt. Det er reelt Kaare Klint, der har stået for stedet; Brandt kom først til senere. = Uden yderligere retningslinier kommer fredningskendelsen til at virke, som om de= ns formål ikke er at redde gården, men at modvirke museets udbygningsplaner. Det er at blande tingene. Fredningskendelsen kunne godt h= ave fremtidsperspektivet med; her kunne eksempelvis tænkes på at genskabe det anlæg, som Brandt ville have haft, hvis han havde haft m= ere indflydelse.
= Hvad sker der med andre grønne anlæg? Hvad sker der, når eksempelvis platantræet på Gråbrødretorv ikke kan mere? Hvor går grænsen for, hvornår der skal gribes ind f= or at sikre, at træet ikke falder ned i hovedet på de forbipassere= nde? Hvornår skal der plantes ind, hvornår skal et anlæg forfa= lde i skønhed?
BI: I BYFO er der p.t. den største opmærksomhed omkring to punkter:.
1.
Det er nødvendigt med differentierede fredninge= r. Der skal være langt mere præcise definitioner på, hvad der fr= edes og på, hvor stort råderummet er, også aht. sagsbehandleren. Hvis denne type fredninger eksisterede, kunne en dår= ligt vedligeholdt bygning fredes i en lav klasse og opgraderes, efterhånden som den blev genoprettet. Det ville betyde, at langt flere bygninger ville kunne komme ind i systemet. Man ville også – til dels - kunne undgå ophævelse af bygningsfredninger. Hvis en bygning misligholdes, vil den således kunne nedklassicificeres<= /span>, men stadig holdes inden for fredningen. I dag fungerer en fredningsophævelse nærmest som en stempling af den sjuskede eje= r. Men det forhindrer jo ikke, at bygningen går til.
P.t. betragtes alle fredede bygninger som lige umistelige. Det slører hvilke bygninger, der er gode og hvilke der er mindre gode, og det forstyrrer deres bevaring. Hvis det var præciseret, hvilke dele af hver bygning, der var umistelige fredningsværdier og hvilke, der var = friru= m, ville det også være lettere for ejeren. Mange ejere af fredede bygninger aner ikke, hvad det er, de har med at gøre. Dette kan næppe sikres gennem tilsyn, men gennem formidling, formidling og atter formidling. Gulerod er bedre end pisk, også fordi det ellers gå= r ud over den private ejendomsret, som er ganske ukrænkelig i Danmark.
=
Der er selvfølgelig også ulemper ved indførelse af
differentieret fredning. Det vil i første omgang kræve mere
personale – men det vil på sigt forhåbentlig resultere
2.
Det vil være godt med indførelsen af en
fredningszone. Mange steder er en bygnings omgivelser af største
betydning for dens virkning. Et mindstekrav er, at den nuværende 1cm-=
zone
rundt om en fredet bygning hæves til en 1m-zone. I Holland er eksempe=
lvis
akselinier fredet. Det vil også være en god ting; det ser ikke =
godt
ud, hvis der i sigtelinien for en flot herregård,
Ud over disse to punkter vil det være godt/&= oslash;nskeligt (?) med gennemførelsen af et dynamisk fredningsprincip. Dette kunne eksempelvis bruges på husene i Christiania, på kolonihavehuse, på stejlepladser etc.
IW: Mange er enige i det pun= kt, hvormed CMS meldte ud= : Nej, der tages ikke ordentligt vare på vores kulturarv. De bevaringsværdige bygninger er dårligt bevarede Derfor er det nødvendigt at prøve at gøre det bedre. Der er to sider: den ene handler om statslig kontra lokal bygningsbevaring, det andet om sel= ve bygningsfredningen.
= Københavns Bymuseum har sammen med Odense Bys = Museer del= taget i et pilotprojekt, hvorefter fordele og ulemper ved en decentral fredningsvurdering skulle afdækkes. Projektet har fungeret i to &arin= g;r og afsluttes til sommer. Det er meningen, at konklusionerne skal indgå= ; i udredningsudvalgets arbejde.
= Det er ikke meningen, at det er de kommunale forvaltninger, der skal tage s= ig af fredningsvurderinger. Skal det være decentralt, skal de lokale mus= eer høres. Men det er også en mulighed, at der laves en= b&ari= ng;de-og-løsning med både statslige og lokale involveret. Museerne kan måske man= gle en arkitektonisk ekspertise. Men de har en viden om de lokale forhold, som = de centralt placerede sagsbehandlere ikke har. Det er ofte fremhævet, at= en statslig forvaltning giver en større ensartethed i sagsbehandlingen.= Men der er jo stor forskel på bygningerne rundt om i landet: Bygningerne = skal behandles forskelligt, men ejerne ens.
IW tilslutter sig ø= ;nsket om et kulturregister, hvor de fredede bygningers bevaringsværdier præciseres.
Opsummering: Det vil v&ae= lig;re en fordel at lægge sagsbehandlingen ud lokalt, dvs. til en hånd= fuld store, statsanerkendte museer, der tilføres ordentlig ekspertise. Styrelsen kunne så blive den længe savnede klageinstans.
NV: Tak for invitationen. Dette indlæg sk=
al
handle om kirker. Folkekirkens kirkebygninger (op imod 3000, hvoraf de ca. =
1700
er middelalderlige) er som brugsbygninger fortsat administreret af
Kirkeministeriet. Der er af og til stillet forslag om, at kirker skal
indgå i den almindelige bygningsfredning. NV
= Sagsbehandlingen, populært kaldet ”Himmelstigen”, omfatter fra lokalt til centralt hold menighedsråd, derpå provstierne, derpå stiftsøvrigheden, som består af biskop og stiftsamtmand og som støttes af en række konsulenter: Nationalmuseet (de antikvariske aspekter) og De kongelige Bygningsinspektører (de bygningstekniske, æstetiske og økonomiske aspekter), foruden kirkegårdskonsulenter, Akade= mirådet, varme-, orgel-, præstegårds-, kirkeskibs- og akustikkonsulenter. Nationalmuseet har beskæftiget sig med fredning = f.o.m= . 1807, De kongelige Bygningsinspektorater blev oprettet ved enevældens ophør i 1849.
Inden for det kirkelige s= ystem holdes årligt omkring 1000 møder og køres ca. 125.000 konsulentkilometer. Opgavetyperne omfatter:
· &= nbsp; Kirkens fjerne omgivelser: kommuneplaner, vejanlæg, vindmølleplaner etc.
· &= nbsp; Kirkens nære omgivelser: Parkeringspladser, graverfaciliteter, kirkediger, beplantning etc.
· &= nbsp; Kirkens ydre; dens arkitektur: tag, murværk, vinduer et= c.
· &= nbsp; Kirkens indre: løst og fast inventar, kalkmalerier, gravminder etc.
=
På mange måder tænkes i en kombination af brug og kvalite=
t,
når det handler om kirker. Det kan man lære noget af inden for =
de
fredede bygninger; fredningen af de verdslige bygninger er efter NV.s<=
/span>
mening på mange måde forældet ved at være for
reaktionær. Der skal bevares kvalitet, men der skal ikke
nødvendigvis bevares alt. Der kan være tale om en for stor berøringsa=
ngst
inden for håndteringen af gamle bygninger. Gammelt og nyt bør
kombineres: bygningerne bør ikke sættes i stå, men skal
vedligeholdes på en måde, så de bevarer deres kvalitet. <=
/p>
Et PS: Holmens Kirkes sidekapel er netop indstillet til
fredning. Efter NV.s mening er dette lovbrud, idet bevaringen af
folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde er bundet til Kirkeminister=
iet
og dermed undtaget fra den almindelige bygningsbevaringslov. CMS: At der ikke tages tilstrækkelig vare
på bygningsbevaringen kan illustreres med et desværre typisk ek=
sempel.
Hannesminde
i Følle ved Rønde, et lille hus fra 1800-tallets første
halvdel. Det blev B-fredet i 1971, og da CMS så det syv
år efter på et tidspunkt, hvor han arbejdede i Fredningsstyrels=
en,
var den før så kønne Louis Seize-hoveddør,
som Styrelsens foto af bygningen bevidnede havde været der på
fredningstidspunktet, erstattet af en byggemarkedsdør med
farvet glas i venstre side. Ingen i Styrelsen interesserede sig for hans
iagttagelse. Et gensyn for nylig bekræftede, at Da bygningsfredningsloven=
kom i
1918, blev den administreret af Nationalmuseet. Her var en langvarig tradit=
ion
for meddelere fordelt over hele landet, og det betød, at der var styr
på, hvad der foregik. I dag svinder kontrollen for hver kilometer man
kommer væk fra Kulturarvsstyrelsen. Den
decentralisering, som Kulturministeriet ønsker gennemført, =
kan
til gengæld sandsynligvis kun lade sig gøre, hvis den, som IW
foreslår, knyttes til nogle ganske få, store museer. Kør=
es
den ind over lokalforvaltningerne i landets små og store kommuner, kan
det let blive for lokalt. =
Ejere af de oprindeligt <=
span
style=3D'font-family:Times'>B-fredede
Der er en meget stor m&ae=
lig;ngde
bevaringsværdige bygninger i landet. Her ligger bl.a. pote=
ntialet
til fremtidige fredninger. Bygningerne hører hjemme i
kulturmiljøer; disse administreres af kommunerne, som er
tilbøjelige til at hugge en hæl og klippe en tå – =
med
det resultat, at der sker en glidende forfladigelse, som kun opdages, hvis =
man
sammenligner situationen over en længere årrække. Derfor =
er
det nødvendigt med et centralt kulturarvsregister. De
kommuneatlasser o=
. lign.,
der er blevet udgivet siden Nationalmuseets tilsyn med de fredede bygninger
blev overtaget af diverse fredningsmyndigheder og - styrelser,
ser fine ud, men er reelt så kortfattede, at de tenderer mo=
d det
ubrugelige. Hvis vi virkelig vil have et overblik over de
bevaringsværdige bygninger, er vi nødt til at opbygge et mere
fyldestgørende register.
Et medlem af Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring, Poul Himmelstrup<= /span>, Dragør, er undervejs med en publicering af en bog om sit område. I denne bog gøres der blandt andet rede for kulturmiljøproblematikken. Po= ul Himme= lstrup foreslår ligeledes, at man - for at sikre Danmarks bygningskultur - opretter et centralt kulturar= vsregister for de to kategorier: Fredede bygninger og bevaringsværdige bygninger. Foreningen vil gerne gøre dette forslag til sit.
Herefter gik man over til anden runde i paneldebatten: Enkeltbemærkninger fra paneldeltagerne:
BI: Vi er tilbøjelige til at betragte vo= res bygninger som enkeltelementer, som genstande. Det er nødvendigt at se massen som helheder. En fredet bygning kan være nok så perfekt,= men er alligevel ikke meget værd, hvis dens omgivelser er rædsomme.=
CH: Det er et meget rigtigt synspunkt: vi skal bevæge os fra objekt til sammenhæng. Dette kom også fint = frem i Niels Viums indlæg om kirker. Der ligger en vigtig og interessant opgave i at gøre rede for bevaringsværdierne.
Et PS til NV: Den frednin= g af Holmens Kirkes Kapel, der søges gennemført, er ikke ulovlig, = da kapellet ikke bruges til kirkelige handlinger (NV replicerede kort herti= l, at den kirkelige lovgivning efter hans mening gælder for alle bygninger tilhørende den danske folkekirke, uanset om de er i brug til kirkeli= ge handlinger eller ej. Der findes ingen kirkebygninger i folkekirkelig brug, hvor en del af det samlede kompleks er fredet i h.t. bygningsfredningsloven).
= Der bør være en ligelig fordeling af kompetencer inden for bygningsfredningen; der bør ikke være flere kulturhistorikere = end arkitekter, sådan som det p.t. ser ud til at blive tilfældet.&n= bsp;
IW: Der har tidligere været flere arkitek= ter end kulturhistorikere i bygningsfredningssystemet. Det havde også sine problemer.
Den vigtige kulturregistrant bør tænkes meget grundigt igennem! Der b&osla= sh;r ved dynamiske fredninger også tages hensyn til det liv, der ligger bag bygningerne. Men dét er vanskeligt at frede. Spørgsmåle= t om de økonomiske konjunkturer kan endelig eksemplificeres: Der er i København en meget stor omsætning af ejerboliger. Hver ny ejer= vil bygge om – og det er på sigt bygningsantikvarisk problematisk.<= /p>
BI: I de sidste tyve år er der ikke sket = nogen forhøjelse af midlerne til de fredede bygninger. Personalet i Kultu= rarvsstyrelsen er skåret meget stærkt ned. Pga. de meget lange sagsbehandlingstider tog ejerforeningen for nogle år siden initiativ = til at klage til Kulturarvsstyrelsen, og dette har været m= ed til at afføde tanken om decentralisering. Men en decentralisering vil næppe hjælpe på forholdet mellem ejer og sagsbehandler. Ejerne vil gerne have sagsbehandling på højt fagligt plan.
JH: De dynamiske fredninger er kolossalt gode f= or de grønne områder. Hvordan er det lykkedes for kirkerne at holde så gode fredningsbetingelser?
EW: Ordstyreren udtalte, at han – uden i øvrigt at ville blande sig i debatten – til orientering ville oplæse bygningsfredningslovens § 5 og Karnov-kommentarerne hertil [bilag til referatet]
NV: En decentralisering af fredningsarbejdet vil være ødelæggende for det faglige miljø, der p.t. består omkring sagsbehandlingen. Det er vigtigt, at de enkelte sagsbehandlere får mulighed for at drøfte sagerne med kolleger – og det er vigtigt, at konsulenterne kan tilkaldes hurtigt og gratis. En generel tommelfingerregel for fredning er: lev og lad leve!
IW: Trinitatis kirke i København er et eksempel på en folkekirkelig kirkebygning, hvor tårnet er bygningsfredet og resten af bygningen er i brug som kirkebygning og under Kirkeministeriets tilsyn. Her fungerer tårn og kirke dog som to hver = for sig selvstændige enheder.
BI: Fredning skal ikke opfattes som fastfrysnin= g af en given tilstand, men som en modstand mod en for hurtig udvikling. Bygningsbevaring er et så specialiseret fagområde, at det er problematisk med decentralisering. Sagsbehandlingen skal helst sk= e i et arkitektmiljø med kulturfaglig ballast.
CH: Tilslutning til BI og den tilføjelse= , at det er hans personlige mening, at kirkeområdet som sådan fortsat vil blive forvaltet på de nuværende vilkår. Men en del ki= rker vil i nær fremtid blive taget ud af folkekirkelig brug og dermed komme ind under bygningsfredningsloven.
CMS: Uanset om sagsbehandlingen er central eller decentral, skal den være fagligt forsvarlig. Og tillad mig et hjertes= uk, det værste, der kan ske for en bygning, er hvis ejeren bliver for rig= .
Til slut vil jeg gerne tilf&oslas= h;je en forfærdelig uartig bemærkning: Når det gælder bygningsbevaring, er demokrati ikke den nemmeste vej til sikring af værdierne. En eller anden form for oplyst enevælde er nødvendig, hvis vi skal beskytte kulturarven.
EW: Er der spørgsmål fra salen? Og kender alle begrebet en dynamisk fredning?
Søren Vadstrup, Rådvad, næstformand for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur By&Land (LBL): SV er også medlem af det nedsatte udre= dningsudvalg.
Det kulturregister, som efterlyses, findes – til dels - i form af en database over samtlige bevaringsværdige huse; det er en liste, der svarer til det, der stod på den gamle fredningsliste og som med jævne mellemrum blev udgivet.
En dynamisk fredning h&ae= lig;nger sammen med punkt nr. 1 i enhver fredning, at den skal have et formål.= Den skal hænge sammen med den aktuelle bygnings miljø. Derfor er d= et selvmodsigende at ønske dynamik og være imod affredninger= .
Decentraliseringe= n eller musealiseringen som den også omtales, er næppe velegnet for pri= vatbygninger og problematisk, fordi den lokale forvaltning forhindrer en ordentlig armslængde mellem ejere og sagsbehandlere: Ejere skal ikke stå skoleret på museerne. Kommuneatlas-registreringen var en enkeltbygningsregistrering. Arbejdet med disse atlasser er nu afbrudt, dvs.= at der efter kommunesammenlægningen kan være kommuner, hvor der i = den ene ende ligger huse, der holdes fri for krav, fordi de er registrerede som bevaringsværdige og i den anden ende huse af samme kvalitet, der ikke= er registrerede, og som derfor kæmper med de krav, som de første undgik.
Bent Falk Jensen, Formand for Landsforeningen (= LBL): Kirkegårde får oftest lov til at gro til, = bykirker er de rene skovkirker. Kirker bør lægges ind under bygningsfredningsloven, fordi der for ofte opføres uheldige bygninger omkring kirkerne, og fordi vi alle sammen skal have en indflydelse på, hvad der sker med dem.
Kirsten Lund-Andersen, Formand for Have- og Landskabsudvalget, Landsforeningen (LBL): Det er problematisk, at der ses på enkeltbygninger; det er kulturmiljøerne, det handler om. Det betyder også, at der må ses på omgivelserne. Der er måske 600 herregårde i Danmark, heraf er omkring halvdelen fred= ede, men der er kun tretten af herregårdshaverne, der er det. Det nedsatte udvalg, der er udgangspunktet for den nærværende diskussion, kan forhåbentlig skabe en større klarhed omkring fredningssystemet= .
= Kirsten Lund-Andersen er i øvrigt glad for fredningen af Grønnegården; hun troede at den for længst var fredet.
Jens Tommerup, København: Det er spændende, at der efterlyses en pædagogisk tilgang og et svar på spørgsmålet om, hvordan man kan få almindelige mennesker til at interessere sig for bygningsfredning.
Jens Tommerup har i N&ael= ig;stved været med til at skabe en bygningsfredningsforening. Dens virkelige gennembrud kom, da foreningen gik sammen med to handelsforeninger om at nedsætte et facaderåd sammensat af repræsentant= er for de tre involverede foreninger suppleret med et par bygningstekniske fagfolk. Det viste sig meget væsentligt, at der var handelsfolk, men ingen politikere repræsenteret i dette råd. Gennem ti år = kom der kun to klagesager over rådets afgørelser. Der blev ogs&ari= ng; givet en gulerod i form af økonomisk hjælp til selvhjælp. Også hér var det folkelige element vigtigt!
Endelig, hvem passer p&ar= ing; kommunalt ejede, bevaringsværdige bygninger? Hér kan skaltes og valtes!
Poul Himmelstrup, Drag&osla= sh;r: Et langt livs erfaring i bygningsbevaring er anvendt i den bog, der blev om= talt af CMS. Poul Himmelstrup vil gerne fotokopiere sin redeg&osl= ash;relse for kulturarvsbevaringen til brug for Kulturarvsstyrelsen.
Herefter gik man over til en afsluttende runde med paneldeltagerne.
CH: Bor i bevaringsværdigt hus, bygget af Thorkild Henningsen, og en årrække beboet af PH (Poul Henningse= n). Denne var meget imod det bagstræberiske, også i bygningsbevarin= gen. Det er umuligt at bremse de huserende markedskræfter, og det betyder,= at fredning er et progressivt og fuldstændig afgørende redskab fo= r, at vi kan sikre vores samfunds ramme, dvs. vores arkitektur. Fredning er ik= ke at dømme en bygning fra livet, men tværtimod at dømme den til livet.
Det er meget vigtigt at få lavet det flere gange omtalte bygningsregister. Der vil sandsynligvis blive gennemført en ny lovgivning, der graduerer fredningerne og tager omgivelserne med.
JH: Til Kirsten Lund-Andersen: Det handler ikke= om hvorvidt Grønnegården er fredet eller ej, men om, hvordan denne fredning skal forvaltes.
Hvor får man ressou= rcer fra, når man vil sikre en dynamisk dialog? Det er et spørgsmål om at få bygget strukturerne op, så de på sigt kan fungere. Et kedeligt eksempel på den modsatte fremgangsmåde repræsenteres af de kongelige haver. Ved enevældens ophør i 1849 blev vedligeholdelsen af disse haver sikret gennem en fast særbevilling. Men med oprettelsen af Slots- og Ejendomsstyrelsen i 1990 blev denne bevilling nedlagt, og nu må haver= ne kæmpe med bygningerne om pengene, med det resultat, at deres tilstand snart dårligt kendes.
BI: Det er vigtigt med ensartet sagsbehandling. Derfor bør systemet bevares centralt - og med Det Særlige Bygningssyn på toppen. Dette bygningssyn bør kunne rejse fredningssager og det bør også have sit eget sekretariat, s&ar= ing; det er mere uafhængigt.
IW: Der har også på museer ude i landet været faglige miljøer.= Og en decentraliseret sagsbehandling kan lige så godt lægges i enh= eder uden for museerne; det vil nærmest være en fordel, da museerne så kan reagere på de ting, som de synes er uheldige. Det regist= er over bevaringsværdige bygninger, som Søren Vadstrup omtalte, er ikke godt nok. Her er kun oplistet årstal etc. og ikke argumenteret for fredningsværdierne.
NV: Det vil være fint, hvis et par af træerne ved kirkerne fældes. Og at der fjernes kokosløbe= re inde i bygningerne! Kirkerne er en spændende bygningsgruppe at arbejde med, da de både har deres historie og en stor aktualitet. NV er overbevist om, at også den næste generation vil få glæde af vores arkitektur. Men det vil måske vise sig, at specialisering er mindre væsentlig end kvaliteten. Et samfund kan i høj grad måles på, hvor godt det forvalter sine kulturværdier.
CMS: Til Søren Vadstrup: Vi
skal nok bruge listen på nettet, men der skal en del mere materiale t=
il,
hvis det skal danne baggrund for et seriøst arbejde med de fredede o=
g bevaringsværdige
bygninger. CMS kommer også fra provinsen og véd, hvor ga=
lt
det kan gå med den lokale bygningsfredning. I løbet af de sids=
te
fyrre år er der sket en kulturel deroute, også inden for
bygningskulturen. Man kunne ønske sig, at der blev en større
bevidsthed omkring det faktum, at bygningerne er lige så vigtige at
bevare som naturen, og at bygningsfredningen fik samme vægt som
naturfredningen. I dag er alting meget event-orienteret. Det lokker folk ti=
l.
Eksempelvis er de jyske granitkirker er i verdensklasse. Men for kun et par
menneskealdre siden var bygningskulturen
på landet stadig af enestående karakter. I dag er
størstedelen af bygningsmassen på landet forfladiget eller
Men tak for i
............................................................<= /span>
(Ulla Kjær, referent,
Bilag:
Lov
om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, jf.
lovbekendtgørelse nr. 911 af
Kapitel 2, fredning.
&= sect; 3. Kulturministeren kan frede bygninger af væsentlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi, som er over 50 år gamle. Uanset deres al= der kan bygninger dog fredes, når det er begrundet i deres fremragende værdi eller i andre særlige omstændigheder.
S=
tk. 2. =
I det
omfang en bygnings umiddelbare omgivelser i form af
&= sect; 4. Bygninger opført før år 1536 er uden særlig beslutning fredet efter denne lov.
S= tk. 2. = Kulturministeren kan begære en meddelelse om, at en bygning er opført før år 1536, tinglyst på den pågældende ejendom.=
&= sect; 5. §§ 3 og 4 gælder ikke for kirkebygninger, sålænge de er omfattet af loven om folkekirken.
Kommentar (forfattet af
kontorchef Veit
&nb= sp; Bestemmelsen i § 5 undtager kirkebygninger, omfattet af lovgivningen om folkekirken, dog kun i det omfang, de bruges til gudstjenester. Omfattet er imidlertid andre bygninger tilknyttet folkekirken, f. eks. kapeller (jf. om Gråbrødre Kirkegårds kapel, kirkegårdens ringmur og indgangsportal i Roskilde .....), præstegårde, kirkelader og kirker, som er en bygningsdel eller en indbygget del af et bygningsvæ= rk som f. eks. kirken i Vartov, herregårdskapeller og slotskirker. Anvendes en kirke ikke længe= re til gudstjeneste, går den automatisk ind i den bygningsmasse, der kan fredes efter loven. Kirker fra før 1536 vil under samme betingelser være automatisk fredede ..... Kirkebygninger, som tilhører and= re trossamfund, kan fredes på sædvanlig måde .....
Lov om folkekirkens
kirkebygninger og kirkegårde, Kirkeministeriets lovbekendtgøre=
lse
nr. 454 af
Kapitel 1, formål.
§ 1. Denne lov har til formål
1) at virke til, at folkekirkens kirkebygninger danner den bedst mulige ramme om menighedens gudstjenester, de kirkelige handlinger og andre kirkelige aktiviteter,
2) at sørge for, at der er tilstrækkelig pla= ds til begravelser på folkekirkens kirkegårde, og at disse fungerer som værdige og vel vedligeholdte begravelsespladser, og
3) at sikre, at der ikke sker en forringelse af de kulturværdier, der er knyttet til kirkebygninger og kirkegårde.=
Kapitel 3, kirkegårde.
§ 9, Stk.= 2. Regler om anlæggelse, udvidelse, nedlæggelse, indhegning, indretning, beplantning og vedligeholdelse af kirkegårde = samt om opførelse, ombygning, nedrivning og istandsættelse af bygni= nger til brug for kirken eller kirkegården fastsættes af kirkeministeren.
Kapitel 8, ikke-selvejende = kirker
§ 41. O= pgaver og beføjelser, der ved denne lov er henlagt til menighedsrådet, varetages ved kirker, der ikke er selvejende, af den, der ejer kirken, eller den, der ejer afløsningssummen for kirketienden.
Kapitel 9, særlige bestemmelser.
§ 45. L= oven gælder for valgmenigheders kirker og kirkegårde med de fravigel= ser, som måtte blive fastsat af kirkeministeren.
______________________________________________________= __________________________